13-årig skolepige anmelder opdigtet overfald

Fredag anmeldte en skolepige et voldsomt overfald. Det fandt bare aldrig sted.

En skolepige anmeldte fredag et voldeligt overfald. Det viste sig at være det pure opspind. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Flere medier beskrev fredag, hvordan en 13-årig pige skulle have været udsat for et groft overfald på Nordskovskolen i Haslev.

– Der er tale om et groft overfald, eller en tilbageholdelse, af pigen, som er blevet taget på arme og ben af en mand, sagde vagtchef Søren Østervig fredag til Sn.dk

Overfaldet var tilsyneladende meget voldsomt, og den 13-årige beskrev, hvordan hun var blevet taget i arme og ben af en mand.

Men nu oplyser Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til Ekstra Bladet, at overfaldet ikke har fundet sted.

Under afhøringen kom det frem, at den 13-årige pige havde opdigtet overfaldet.

Fredag morgen beskrev sn.dk, hvordan overfaldet skulle være foregået på et græsareal tæt ved skolen fredag morgen mellem klokken 7.45 og 8.

Det fik politiet til at sende flere hundepatruljer til stedet.

 

Ifølge blandt andet Sn.dk skulle pigen være blevet overfaldet på et græsareal tæt ved skolen fredag morgen mellem klokken 7.45 og 8.

Hvorfor pigen opdigtede overfaldet er uklart.

 

Powered by Labrador CMS