14-årig afpresser lærerinde for 200.000 efter de har haft sex

Han truede med at afsløre deres affære, hvis hun ikke gav ham penge.

En ung lærerinde havde sex med en af sine elever – det kom til at koste hende dyrt.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

En 14-årig elev fra Texas har afpresset sin lærerinde for 200.000 kroner, efter de havde sex sammen i en park. Nu er lærerinden anholdt.

27-årige Thao “Sandy” Doan er blevet anholdt for at have sex med en af sine studerende. Han afpressede hende efterfølgende for 200.000 kroner med trusler om at afsløre deres forhold. Det skriver Newser.

Mor fandt beskeder og kontanter

Lærerinden skulle eftersigende have indrømmet, at hun havde sex med den 14-årige dreng i 2015. Hun blev anholdt sidste uge og tiltalt for seksuelt overgreb.

Affæren kom frem i januar måned, efter drengens mor fortalte skolens rektor, at hun havde fundet upassende SMS’er fra Doan på hendes søns mobil. Derudover havde hun også fundet en masse kontanter.

Moren har fortalt, at hun til at starte med troede, sønnen solgte stoffer – ikke havde sex med en lærerinde.

“Min søn er en helt anden nu”

Beskederne viser, at teeangeren beder Doan om penge. Lærerinden siger, hun ikke har nogle, men alligevel har hun givet ham i alt 200.000 for ikke at sladre om deres affære.

– Jeg begynder at finde billederne og resten frem til at vise politiet. Jeg mener det, står der i en af beskederne fra drengen.

Doan, der også er fodbold- og løbetræner, har fortalt, at hun og drengen skrev sammen over Instagram og Kik, inden de havde sex første gang i en park om sommeren i 2015. De havde efterfølgende sex i november og december samme år. Det skriver Dallas News.

I januar 2016 begyndte hun at få SMS’er fra forskellige numre, der truede med at sladre til politiet, hvis hun ikke betalte. Drengens mor har fortalt, at affæren har påvirket hendes søn.

– Affæren har virkelig ændret min søn til en helt anden person, som han ikke var, siger hun.

Powered by Labrador CMS