1600 bøder skal betales tilbage

Afgørelse om det såkaldte RUT-register i Højesteret får konsekvenser for et stort antal sager.

På grund af sagens principielle betydning medvirkede ni mod normalt fem dommere, da Højesteret 30. november slog fast, at et polsk selskab skulle frifindes for at have overtrådt regler om det såkaldte RUT-register. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Scanpix
Udgivet Opdateret

Et stort antal udenlandske arbejdsgivere skal have tilbagebetalt de bøder, som de har fået for ikke at leve op til krav om registrering.

Det oplyser Rigsadvokaten.

Beslutningen er truffet efter en dom, som Højesteret i slutningen af november afsagde om det såkaldte RUT-register.

Et polsk selskab, BIC Electric Sp. z.o.o., var tiltalt for ikke at have givet de oplysninger, som de danske myndigheder kræver. Men selskabet blev frifundet, fordi kravene på ét punkt var for vidtgående i forhold til EU-reglerne, som skal sikre den fri konkurrence.

Nu tager anklagemyndigheden så konsekvensen. Cirka 1600 bødesager skal omgøres. De er givet i otte år fra 2011 og frem til sidste sommer, da reglerne blev ændret.

Offentlig adgang til oplysningerne

Problemet med de danske regler var, at der var offentlig adgang også til oplysninger om det sted, hvor de udenlandske arbejdsgivere havde udstationeret medarbejdere.

Siden opstramningen sidste sommer har kun arbejdsmarkedets parter kunnet få adgang til netop den information.

BIC Electric var i sagen oprindeligt af Retten i Horsens blevet idømt en bøde på 20.000 kroner, fordi man i tre tilfælde ikke i rette tid havde indberettet oplysninger til RUT-registret.

Men først Vestre Landsret og senest Højesteret har slået fast, at kravene om oplysninger på ét punkt har hindret den fri konkurrence.

Social dumping

Selskabet har tidligere udtalt, at der er brug for registret, så man undgår social dumping. Men at blive kigget i kortene af konkurrenter er ikke rimeligt.

– Vi ønsker dog ikke at videregive kundefortrolige oplysninger til alle og enhver i et offentligt system, hvor blandt andre vores danske konkurrenter har adgang til dybt fortrolige oplysninger, har koncerndirektør Jens-Christian Møller i BIC Electric sagt.

I registret skal arbejdsgivere med udstationerede ansatte i Danmark også give oplysninger om navn, forretningsadresse, kontaktperson i Danmark og branchekode.

Meningen med registret er at hindre, at udenlandske arbejdsgivere underbyder vilkårene på det danske arbejdsmarked.

Powered by Labrador CMS