Annonse
1700 kroner til disse danskere
Med regeringens nye plan er der et større rådighedsbeløb til en særlig gruppe danskere
Uligheden kommer til at stige yderligere med regeringen skatteplan, og dermed fortsætter en mangeårig udvikling.
Skatteministeriet har i et svar til Skatteudvalget regnet på den plan, der blev lagt frem i december sidste år.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) bekræfter i svaret, at Gini-koefficienten samlet set kommer til at stige med 0,04.
Annonse
Ny plan
Gini-koefficienten er et almindelig anvendt mål for ulighed. Den benyttes over hele verden. Jo højere den er, jo højere er uligheden.
Den fungerer sådan, at hvis alle i landet fik samme indkomst, ville koefficienten være 0. Hvis en dansker derimod fik al indkomst, ville den være 100.
Annonse
Regeringen har fremlagt en skatteplan, hvor grænsen for det, som i dag hedder topskat, men fremover bliver en mellemskat, hæves til 750.000 kroner. Satsen for denne skat halveres fra 15 procent til 7,5 procent.
Større fradrag til enlige
Det trækker koefficienten op med 0,11. De øvrige tiltag i planen trækker ned.
De øvrige tiltag er en ny topskat - populært kendt som en toptopskat - hvor indtjening over 2,5 millioner kroner beskattes med fem procentpoint.
Desuden hæves beskæftigelsesfradraget. Og der gives et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere.
Jeppe Bruus skriver i et andet svar til udvalget, at den gennemsnitlige skattelettelse pr. voksen vil være 1700 kroner årligt.
Steget siden første måling
Skattelettelsen vil vokse - både i kroner og procentuelt - fra de laveste indkomstgrupper og op til den næsthøjeste indkomstgruppe.
For de ti procent med de højeste indkomster derimod stiger den ikke længere, da denne gruppe skal betale den ny topskat, altså toptopskatten.
Siden man målte på ulighedsindikatoren første gang hos Danmarks Statistik i 1987, er koefficienten steget fra cirka 22 til over 30 i dag.
Stigningen er resultat af de reformer, som skiftende regeringer har fået gennemført, konstaterer cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos Mads Lundby Hansen.
Har lav ulighed
- Med forøgelsen af uligheden fortsættes trenden siden 2001, hvor alle regeringer via deres politik har øget uligheden. Hvis man strukturelt vil øge beskæftigelsen via reformer, er bieffekten typisk stigende ulighed, siger han.
Danmark har den syvendelaveste ulighed af 38 medlemslande i OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
Uligheden i Danmark er fortsat lavere end i Sverige.
Det er endnu uvist, hvornår regeringen vil fremlægge og gennemføre sin skatteplan. De centrale træk er dog præsenteret i regeringsgrundlaget.
