18 russiske soldater dør under kollapset barak

Foto: Google Maps.
Udgivet Opdateret

En ulykke i Sibirien har kostet mindst 18 russiske soldater livet. Fem er fortsat savnet.

Mindst 18 russiske soldater har mistet livet, da deres militærbarakker kollapsede i Sibirien.

Det oplyser en talsmand for det russiske forsvarsministerium mandag morgen ifølge AFP. Yderligere fem personer er fortsat savnet.

– 37 soldater er blevet trukket ud under de sammenstyrtede barakker. Af dem er 18 døde, siger talsmanden til russiske nyhedsbureauer.

– Vi leder fortsat efter fem soldater, siger han.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS