450.000 danskere kronisk syge uden at vide det

Diabetes type 2 er en livsstilssygdom. Som mange har - uden at vide det

Udgivet Opdateret

Du kan være i risikogruppen for type 2-diabetes – uden at vide det.

I galleriet over artiklen kan du se de tegn, der kan være forstadie til sygdommen – og du altså skal være opmærksom på.

Cirka 80 procent af de, der har diabetes, har type 2, som er en livsstilssygdom.

Den viser sig oftest først i voksenalderen, men flere og flere unge får diagnosen.

Sygdommen er kronisk. Det betyder, har du fået type 2-diabetes, så har du den resten af livet.

Type 2 i tal

  • Mindst 280.000 danskere har diabetes. (Heraf 252.000 med type 2-diabetes, 28.000 med type 1-diabetes)
  • 76.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes
  • 360.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes (prædiabetes)
  • Antallet af personer med type 2-diabetes er mere end tredoblet siden 1996.
  • Diabetes koster det danske samfund omkring 87 millioner kroner om dagen
  • Antallet af danskere med type 2-diabetes er stærkt stigende og vil stige i årene fremover
  • I Danmark var 280.000 personer diagnosticeret med diabetes pr. 1. januar 2019. Det svarer til 4,9 procent af befolkningen

Kilde: Diabetesforeningen

Symptomerne er heller ikke noget, der kommer på én gang. I stedet bliver de værre og værre og det resulterer i at mange ikke er klar over, at de har type 2-diabetes i starten.

Men bare fordi man ikke er klar over, at man har sygdommen betyder det ikke, at man er immun overfor følgesygdommene.

KRAM

Hvad kan man selv gøre, for at få et godt liv med diabetes? Cirka det samme, man gør for at opretholde en sund hverdag:

Kost: Spis sundt.
Rygning: Kvit smøgerne.
Alkohol: Begræns indtaget.
Motion: Mindst 30 minutter om dagen.

Type 2-diabetes

  • Mindst 280.000 danskere har diabetes. (Heraf 252.000 med type 2-diabetes, 28.000 med type 1-diabetes)
  • 76.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes
  • 360.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes (prædiabetes)
  • Antallet af personer med type 2-diabetes er mere end tredoblet siden 1996.
  • Diabetes koster det danske samfund omkring 87 millioner kroner om dagen
  • Antallet af danskere med type 2-diabetes er stærkt stigende og vil stige i årene fremover
  • I Danmark var 280.000 personer diagnosticeret med diabetes pr. 1. januar 2019. Det svarer til 4,9 procent af befolkningen

Kilde: Diabetesforeningen

Overvægt øger risikoen. Det betyder ifølge Netdoktor, at mænd med et taljemål mellem 94 og 102 centimeter har en forøget risiko for type 2-diabetes.

Hos kvinder er tallene mellem 80 og 88 centimeter.

Hvis mænd kommer over et taljemål på 102 centimeter og kvinder over 88 centimeter, rykker de fra ‘forøget risiko’ til ‘stærkt forøget risiko’ for at få sygdommen.

På Diabetesforeningens hjemmeside kan du tage en risiko-test og se, om du er i farezonen.

Kilder: Diabetesforeningen, Readers Digest.

Powered by Labrador CMS