63 medarbejdere evakueret fra fabrik

63 medarbejdere blev evakueret, da der var mistanke om et kemikalieudslip.

Udgivet Opdateret

Medarbejderne på en fabrik i Tårs har oplevet en lidt anderledes arbejdsdag. 63 arbejdere blev onsdag formiddag evakueret.

Artiklen fortsætter efter videoen

Der var mistanke om et kemikalieudslip. Men det viste sig at være noget andet, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mistænkte udslip

Nordjyllands Politi modtog en anmeldelse om et kemikalieudslip på Industrivej i Tårs onsdag klokken 10.54.

Da Nordjyllands Politi undersøge omfanget af den anmeldte hændelse viste det sig, at der ikke var tale om et større kemikalieudslip.

Faktisk var det kun i et mindre lokale, der bruges til opbevaring af forskellige kemikalier, at der var udslip af kemikaliedampe.

– Nu er det så kemikaliedykkere fra Nordjyllands Beredskab, der har den videre opgave med at undersøge, hvilket kemikalie der er tale om, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.

Nordjyllands Politi oplyser på Twitter, at arbejdet på fabrikken er færdigt.

Alle medarbejdere undersøgt

Inden da var 63 medarbejdere blevet evakueret fra fabrikken. De blev efterfølgende undersøgt, og ingen af dem havde været eksponeret overfor dampene.

– Vi reagerer på en melding om et større kemikalieudslip og mulig eksplosionsfare. 63 medarbejdere på fabrikken blev derfor evakueret for en sikkerheds skyld. De er tilset af en læge, og ingen af dem er kommet til skade, forklarer vagtchefen.

Faktisk var ingen kommet til skade ved hændelsen.

Ingen fare for eksplosion

Selv om det i begyndelsen blev antaget, at der muligvis kunne være fare for, at der kunne ske en eksplosion.

Nordjyllands Politi beroliger dog deres borgere. Kemikaliedampene er afgrænset til et lokale på fabrikken, hvilket betyder, at det ikke har spredt sig til udendørs arealer.

Derfor kan borgere i området trygt færdes udenfor, mens det også slås fast, at der ikke er fare for eksplosion.

Powered by Labrador CMS