7-årig får svar på vigtigt spørgsmål fra Lucasfilm

Brevet, Colin sendte til George Lucas. Foto: Geekdad.com
Udgivet Opdateret

Star Wars-fan og aspirerende Jedi, Colin, syntes det var for dårligt, at Jedier ikke må blive gift

Hvad gør man, hvis ens højeste ønske er at blive Jedi – OG blive gift?

Hvis man er 7-årige Colin, skriver man et brev til George Lucas.

– Kære George Lucas. Jeg bryder mig ikke om, at Jedi ikke kan blive gift. Jeg vil gerne giftes uden at blive en Sith. Vær venlig og ændre reglen. P.S. Jeg vil gerne besøge Skywalker Ranch. Kærligst Colin.

Et så vigtigt spørgsmål kræver et svar. Og det fik Colin:

– Kære Colin. Tusind tak for at skrive til os med dit spørgsmål. Det lyder som Kraften er stærk hos dig, og du viser stor visdom ved at stille dit spørgsmål. At være en Jedi er at kende den sande værdi af venskab, medfølelse og loyalitet, og disse værdier er vigtige i et ægteskab. Sith’en tænker indad, kun på dem selv. Når du finder en, som du har en forbindelse med på en uselvisk måde, så er du lysets sti, og den mørke side kan ikke få fat i dig. Med denne godhed i dit hjerte kan du blive gift.

Med brevet var også en stak gaver til Colin. Se videoen herunder, hvor han får brevet fra “sine venner hos Lucasfilm”.

Powered by Labrador CMS