87 døde efter behandling med kendt medicin
Pas på dette medicin
En tragisk sag ryster Argentina, hvor mindst 87 patienter er døde efter at have modtaget et lægemiddel, der skulle hjælpe dem.
Efterforskningen tyder på, at dødsfaldene hænger sammen med et præparat, der var forurenet.
Det skriver La Nacion.
Mistanke om bakterieforurening
Ifølge den ansvarlige dommer, Ernesto Kreplak, er bakterier blevet fundet i flere ampuller med fentanyl, som blev brugt på hospitaler i blandt andet Buenos Aires og Santa Fe.
Der er tale om Klebsiella pneumoniae og Ralstonia picketti, to bakterier, der kan forårsage alvorlige infektioner hos patienter.
Flere hospitaler involveret
Medicinen blev angiveligt produceret af Laboratorio Ramallo for HLB Pharma Group og distribueret til en række hospitaler.
Kort tid efter blev de første dødsfald rapporteret.
Blandt ofrene er en 18-årig dreng og en 32-årig skoleinspektør, hvis familier nu kræver svar.
Selvom sundhedsmyndighederne officielt kun anerkender 48 dødsfald, mener domstolene, at tallet kan nærme sig 100.
Ingen anholdelser endnu
Mindst 24 personer er under efterforskning, men ingen er blevet anholdt.
Eksperter arbejder nu på at fastslå, om dødsfaldene udelukkende skyldes de fundne bakterier.
Først derefter kan der placeres et endeligt ansvar i en sag, der har udløst massiv kritik og skabt frygt blandt patienter i hele landet.