Advarer: Investering kan give bagslag

I takt med et stigende behov for klimavenlige og bæredygtige løsninger hævder flere investeringsprodukter og -selskaber at kunne levere grønne varer.

Men det er dog ikke alle, der overholder alt, hvad de lover. 

Nogle lægger handling bag ordene, mens andre pynter sig med lånte fjer.

- Derfor kan det være en jungle at finde rundt i, hvor man skal investere, opspare eller placere sine pensionspenge, hvis man vil handle bæredygtigt, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Spørg pensionsselskabet

En typisk faldgrube er at fokusere ensidigt på CO2, nævner Eva Grønbjerg, der er aktuel med bogen "Invester bæredygtigt", grundlægger af rådgivningsvirksomheden Sustainify og konsulent i csr - altså virksomheders sociale ansvar.

- Der findes masser af andre skadelige drivhusgasser, men fokus er primært på CO2. Og det er en skam, for nogle virksomheder slipper for negativt søgelys, fordi deres CO2-regnskab isoleret set ser fint ud, siger hun.

Kig i stedet på aktiens eller virksomhedens klimaaftryk i bred forstand.

Hvis det er dit pensionsprodukt, så spørg dit pensionsselskab, hvordan de har screenet aktierne, og hvad der ligger i begreber som "grøn" eller "klimaneutral".

Lappeløsning

- Og her skal man ikke lade sig spise af med, at de køber klimaaflad. For det er ofte en lappeløsning, som dækker over, at selve produktionen hverken er eller kan gøres bæredygtig, mener Eva Grønbjerg.

Man skal også være varsom med klimakreditter, tilføjer Morten Bruun Pedersen.

Klimakredit kan være løftet om, at virksomheden eller pensionsselskabet til gengæld planter et træ eller rejser en vindmølle for at veje op for sin klimabelastning.

- Men vi har set eksempler på, at eksempelvis to virksomheder markedsførte sig på at have opført den samme vindmølle. Eller at træet først vokser sig stort om mange år, og så batter det pludselig ikke så meget, siger han.

Kan ikke måles

En klassisk faldgrube er, at virksomheden lover at mindske sin CO2-udledning.

Det kan sagtens være, at det er rigtigt. Men problemet er, at det er enormt vagt og derfor ikke kan modbevises eller måles.

- Det fremgår ikke, hvor mange procent og hvornår. Og hvis det er en aktiefond eller et pensionsprodukt, hvor stor en andel af aktierne gælder det så?, spørger Eva Grønbjerg.

Kan gå to veje

Morten Bruun Pedersen bakker op og tilføjer, at samme problematik kan gælde, når en virksomhed eller et pensionsprodukt hævder at støtte den grønne omstilling.

- At de køber 100 vindmøller siger jo ingenting, hvis det ikke sættes i forhold til, hvad de ellers foretager sig, hvor mange penge de omsætter for, og hvor meget de udleder, siger han.

Så læs op på varedeklarationen og se, hvad pensionsselskabet eller aktieselskabet definerer som værende grønt.

Herefter er der to veje, du kan gå, siger Morten Bruun Pedersen.

Du kan enten stemme med dine fødder og lægge pengene andetsteds.

Eller du kan udøve det, man kalder aktivt ejerskab. Det vil sige, at man påvirker en sort virksomhed til at blive grønnere.

- Det kan være svært at gøre som ene forbruger. Men hvis det eksempelvis er dit pensionsselskab, så mød op ved generalforsamlingen, deltag i debatten, stem, og tryk dem på maven, så de ændrer adfærd, siger han.