Advarsel: Køb ikke disse sim-kort

Der er svindelmails i omløb. Klik for guds skyld ikke.

Udgivet Opdateret

“Har du modtaget en mail om køb af grønlandske simkort, der skal sendes videre til en ukendt person i udlandet?”.

Sådan starter et advarende opslag fra politiet.

Artiklen fortsætter under videoen

Det drejer sig – kort og godt – om svindel. Såkaldt phishing.

(Du kan forøvrigt se eksempler på andre svindelforsøg. Og nogle af dem ser meget troværdige ud, skal vi hilse at sige).

Mistænkelig mail

Politiet i Grønland har modtaget en tip fra en borger, der har modtaget en mistænkelig mail.

Her blev han bedt om at købe en række simkort i eget navn og sende disse videre til et firma i Frankrig. Ifølge afsenderen ville personen blive belønnet med et pengebeløb som tak for hjælpen.

Det skriver Grønlands Politi på sin Facebook-side.

Nej, nej og atter nej

“Disse mails er phishing mails og derfor det rene svindel, hvor kriminelle forsøger at udnytte dine personlige oplysninger til egen økonomisk vinding. Lad derfor altid være med at besvare disse mails. Du risikerer en stor telefonregning”, skriver Grønlands Politi.

Mit digitale selvforsvar

Mit digitale selvforsvar er en app udgivet i samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. Formålet med appen er, at give forbrugere mulighed for at gennemskue fup og svindel på nettet og undgå at blive ofre for it-kriminalitet.

Har man appen installeret på en Iphone eller Android-telefon, får man mulighed for at modtage advarsler, der handler om aktuelle trusler. Truslerne er af vidt forskellig karakter og kan både være falske sms’er, falske mails og forskellige former for phishing-angreb, fuptelefonopkald og meget, meget andet.

Ifølge dem, der står bag appen, sendes advarslerner ud på baggrund af oplysninger leveret via samarbejdspartnere. Disse partnere er blandt andet politiet, banker, Forbrugerombudsmanden og andre.

Man har også selv mulighed for at sende tips ind via appen, og viser disse tips sig at være korrekte, kan også de indgå i beslutningen om at advare om en ny form for svindel, der huserer på nettet.

Appen byder også på guides og tips til, hvordan man beskytter sig selv på nettet, og hvad man skal gøre, hvis skaden allerede ér sket.

Mit digitale selvforsvar på Apple Itunes.

Mit digitale selvforsvar på Google Play. 

Læs mere om Mit digitale Selvforsvar hos Tænk.

Modtager du en sådan mail, så tag gerne et billede af beskeden og anmeld det til politiet, lyder opfordringen da også.

Powered by Labrador CMS