Ægtepar tiltalt for vold mod barn
Blev udsat for vold, isolation og grov kontrol i flere år
Et ægtepar fra Himmerland står anklaget for at have udsat en dreng for grov kontrol, vold og isolation over en periode på næsten fire år.
Ifølge anklageskriftet, som TV 2 Nord har fået indsigt i, blev drengen gentagne gange låst inde på sit værelse og overvåget med videokameraer.
Når han var indelåst, fik han en skål til at tisse i.
Forskelsbehandling
Derudover blev han udsat for markant forskelsbehandling i forhold til parrets andet barn.
Han blev også sommetider nægtet at gå i skole eller deltage i sociale arrangementer som julefrokost eller sommerfest.
Ægteparret er begge tiltalt for fysisk vold, hvor kvinden angiveligt har slået drengens hoved mod en campingvogn, og manden skal have presset en sok ind i drengens mund.
Anklagemyndigheden overvejer at kræve erstatning i sagen.