Ældre kvinde kørt ned af lastbil

Politiet har spærret hovedgade for trafik.

Ulykken er sket i krydset Gyldenløvesgade/Vester Søgade i København. Foto: Google Maps.
Udgivet Opdateret

En ældre kvinde er torsdag morgen blevet kørt ned af en lastbil i København.

– Vi skal have afhørt chaufføren nu, fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til Newsbreak.dk.

Politiet modtog anmeldelse om ulykken 08.35, og det er endnu ikke meget, Henrik Svejstrup kan sige om, hvad der er sket.

– Chaufføren kørte ligeud ad Gyldenløvesgade, fortæller vagtchefen. Kvinden krydsede, af for nu ukendte årsager, Vester Søgade, hvorefter at hun blev ramt – hendes status er ukendt.

– Hun var ved bevidsthed, da hun blev kørt på hospitalet, fortæller Henrik Svejstrup.

Da politiet dukkede op på stedet, fik man afspærret en del af Gyldenløvesgade. Da bilister i området skulle se, hvad der var sket – og skulle flette sammen og køre på et mindre areal end før – stoppede trafikken.

– Det giver massiv kø, fortæller Henrik Svejstrup.

Han fortæller, at bilister i området kan overveje at søge alternative ruter, men da de alternative ruter i forvejen er pressede grundet den normale travle morgentrafik, bør man overveje, om det ville være en bedre idé at vente, til politiet er færdige med at rydde op.

– Det kan tage både en time til halvanden, lyder det fra vagtchefen.

Powered by Labrador CMS