Affaldsbrand har hærget hele natten

Anmeldelsen indløb mandag eftermiddag.

Udgivet Opdateret

Brandfolk er tirsdag morgen på arbejde i Svinninge. De i alt 12 friske brandfolk afløser der, deres kolleger slap.

Kollegerne har natten igennem bekæmpet en brand i et affaldsoplag. Det oplyser Beredskabsstyrelsen på Twitter.

Se video hos Local Eyes.

Alarmcentralen modtog anmeldelse om branden mandag eftermiddag klokken 15.19. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Newsbreak.dk.

Branden er opstået i mellem 4000 og 5000 tons biomasse, relativt tæt på det miljøcenter, affaldet hører til.

Alligevel har situationen ikke været så omfattende, at den har krævet politiets tilstedeværelse.

Brandvæsenets indsatsleder besluttede således mandag, at der ikke var behov for politi i området.

Forsøgt at slukke

Derfor er det kun brandfolk, der har været på arbejde i området natten lang. Her har de forsøgt at slukke branden.

Den indsats fortsætter tirsdag i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen Sjælland og Vestsjællands Brandvæsen.

Powered by Labrador CMS