Agger går glip af Brøndbys pokalderby mod FCK

Daniel Agger har pådraget sig en forstrækning i baglåret, og han er derfor ikke med mod FC København onsdag.

Daniel Agger er ikke med mod FC København onsdag aften i DBU Pokalen. Foto: Henning Bagger/Scanpix.
Udgivet Opdateret

I søndagens 0-2-nederlag ude mod FC Midtjylland pådrog Brøndby-stopperen Daniel Agger sig en forstrækning i baglåret, og han er ikke med mod FC København onsdag aften i DBU Pokalen.

Til gengæld er Brøndbys målmand Frederik Rønnow klarmeldt igen og derfor tilbage i den trup, som cheftræner Auri Skarbalius har udtaget til kampen.

Også David Boysen er tilbage i truppen, efter at kantspilleren måtte sidde over i weekendens opgør mod FCM med sygdom.

Den første af to semifinalekampe mellem FC København og Brøndby fløjtes i gang onsdag klokken 18.

Returkampen spilles 20. april.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS