Akrobat styrter i døden i cirkus
En cirkusulykke skete foran næsten 100 tilskuere i den tyske by Bautzen, skriver nyhedsbureauet dpa
En akrobat mistede lørdag aften livet, efter at hun faldt omkring fem meter ned fra en trapez under en cirkusforestilling i byen Bautzen i det østlige Tyskland.
100 tilskuere
Det oplyser talsmand for politiet Stefan Heiduck ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
Annonce
Ulykken skete foran næsten 100 tilskuere, herunder mange familier med børn, lyder det.
Akrobaten blev erklæret død på stedet.
Kriseindsats
Annonce
Stefan Heiduck siger, at der øjeblikkeligt blev indsat et kriseindsatshold, der tog sig af tilskuerne og ansatte i cirkusset.
Han kommer ikke med oplysninger om kvindens alder og nationalitet.
Arbejdsulykke
Efter faldet forlod publikum cirkusset.
Politiet i Bautzen har klassificeret hændelsen som en arbejdsulykke.