Alle får lov at se Diana

Endelig bliver det muligt for helt almindelige mennesker at opleve Diana-statuen i The Sunken Garden

Harry og William ved afsløringen af Diana-statuen i The Sunken Garden den 1. juli.
Harry og William ved afsløringen af Diana-statuen i The Sunken Garden den 1. juli.
Udgivet Opdateret

Den 31. august er det 24 år siden, prinsesse Diana omkom i en grusom ulykke i Paris og på årsdagen for hendes død, åbner The Sunken Garden på Kensington Palace for offentligheden.

Det skriver blandt andet Hello Magazine.

Stor interesse

Det er netop her prinsessens to sønner, prins William og prins Harry, den 1. juli, dagen hvor hun kunne være fyldt 60 år, afslørede en minde-statue af deres mor.

Statuen af Diana, der er støbt i bronze og designet af billedhuggeren Ian Rank-Broadley.
Statuen af Diana, der er støbt i bronze og designet af billedhuggeren Ian Rank-Broadley.

- Vi kan konstatere, at der er stor interesse for at se statuen denne dag. Derfor åbner vi for adgang til 'Cradle Walk', som er den smukke gangbro, der omkranser 'The Sunken Garden', fortæller en talsmand for Historic Royal Palaces.

Støbt i bronze

Kunstværket, der er støbt i bronze og designet af billedhuggeren Ian Rank-Broadley, viser prinsessen omgivet af tre børn og skildrer hende i de senere år af hendes liv.

Under statuen er soklen indgraveret med Dianas navn og datoen for afsløringen.

Powered by Labrador CMS