Anden runder 14,8 millioner

Filmen "Toscana" med Anders Matthesen er den mest sete ikkeengelsksprogede film den seneste uge på Netflix

Udgivet Opdateret

Den danske film "Toscana" er i denne uge den mest sete ikkeengelsksprogede film på streamingtjenesten Netflix.

Det viser en liste på Netflix' hjemmeside.

Ifølge streamingtjenesten er den danske film blevet set i intet mindre end 14,8 millioner timer den seneste uge.

Det giver "Toscana" en førsteplads foran filmene "The Perfect Family" og "The Takedown" på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Premiere den 18.

Det er første uge, at "Toscana" topper Netflix' liste over film, hvor engelsk ikke er det primære sprog i filmen.

Den danske film fik premiere på Netflix den 18. maj.

Anders Matthesen er blevet streamet 14,8 millioner gange den seneste uge.
Anders Matthesen er blevet streamet 14,8 millioner gange den seneste uge.

"Toscana" har komikeren og skuespilleren Anders Matthesen - også kendt som "Anden" - i hovedrollen.

I filmen spiller han kokken Theo, der bliver tvunget til at rejse til Italien for at sælge sin afdøde fars restaurant.

Anmeldere ikke ovenud begejstrede

"Toscana" handler om den danske Michelin-kok Theo (spillet af Matthesen), som nødtvungent må tage til Italien for at sælge sin fars restaurant efter hans død.

Her møder han Sophia, en af de ansatte, som vender op og ned på hans måde at anskue verden på - både kulinarisk og i kærligheden - og som en anden Lady og Vagabonden begynder de lige så stille at nærme sig hinanden.

Fyldt med klichéer

Ifølge Berlingskes anmelder er plottet for forudsigeligt, og der er for mange klichéer i filmen.

- Hvis der var noget, der hed klichépolitiet, ville Mehdi Avaz ligge i benlås lige nu og se frem til 30 år uden mulighed for prøveløsladelse, skriver anmelderen, der giver filmen tre ud af seks stjerner.

Filmmagasinet Ekko har givet filmen to ud af seks stjerner.

Er ikke uden charme

På den positive side skriver Berlingskes anmelder, at filmen ikke er uden charme og fremhæver særligt de italienske omgivelser, der giver lyst til at "google efter rejser til Italien".

- Man bliver sandelig også sulten på grund af noget ret hæmningsløs madporno, og i det hele taget er man i vældig godt selskab i halvanden time, lyder det.

Bloggen Filmpuls har også set "Toscana" og deler betragtningen om de flotte omgivelser.

Ifølge anmelderen er det dét, man husker bedst ved filmen, når rulleteksten kører over skærmen.

Powered by Labrador CMS