Asgreen narrede alle sprinterne og tog sejren

Efter en dag i udbrud sørgede Kasper Asgreen for en stor overraskelse med en sejr på Tourens 18. etape

Udgivet Opdateret

Sprinterne havde sat næsen op efter en massespurt, men Kasper Asgreen ville det anderledes på 18. etape af Tour de France.

Her tog den danske Quick-Step-rytter fusen på feltets hurtigste ryttere.

Kørte fra dem

Asgreen sad med i dagens udbrud, som lige nøjagtigt ikke blev indhentet. På opløbningsstrækningen - med et frådende felt lige bag sig - kørte han på de sidste meter fra den trio af ryttere, han havde været afsted med på etapen.

Vandt i feltet

Jasper Philipsen i den grønne trøje vandt spurten i feltet, kun en håndfuld sekunder efter at Asgreen havde krydset stregen.

Det er den tredje danske etapesejr i dette års Tour de France og Kasper Asgreens første i en grand tour.

Kasper Asgreen vinder den 18. etape af Tour de France.
Kasper Asgreen vinder den 18. etape af Tour de France.

KASPER ASGREEN

Kasper Asgreen er en dansk professionel cykelrytter, der siden april 2018 har kørt for World Tour-holdet Deceuninck-Quick Step. Før kørte han for danske Team Virtu Cycling. Kasper Asgreens professionelle gennembrud kom i april 2019, da han blev nummer to i klassikeren Flandern Rundt. Han vandt i 2021 Flandern Rundt.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS