Ballade på arbejdspladsen: Hældte toiletrens i kollegas drik

En kvinde fik sin RedBull forgiftet.

Udgivet Opdateret

En kvindelig rengøringsassistent måtte onsdag middag køres med udrykning til hospitalet i ambulance fra sin arbejdsplads Frederiksborgcentret i Hillerød.

Her havde en anden ansat i centret tilsyneladende hældt toiletrens i kvindens RedBull-energidrik, forlyder det ifølge Hillerød Postens oplysninger.

Nordsjællands Politi har modtaget en anmeldelse om hændelsen, bekræfter politiet over for Hillerød Posten.

– Det er en meget alvorlig hændelse, som vi tager meget alvorligt. Jeg kontaktede omgående politiet og gav dem en orientering, så sagen ligger nu hos politiet, som skal finde ud af, hvad der videre skal ske, siger Carsten Larsen, adm. direktør i FrederiksborgCentret.

Tre medarbejdere involveret

I den forbindelse er en medarbejder blevet bortvist – to andre er opsagt.

Kvinden, som fik hældt toiletrens i sin drik, er 54 gammel.

Powered by Labrador CMS