Belgien hæver trusselsvurdering til næsthøjeste niveau

Belgien hæver trusselsvurdering til næsthøjeste niveau

Belgien er i næsthøjeste beredskab, efter flere personer er anholdt. Foto: Pascal Rossignol/Scanpix
Udgivet Opdateret

Adskillige personer er anholdt i Belgien, som menes at kunne kobles til Paris-terror

BELGIEN: Belgisk politi har hævet trusselsniveauet til næsthøjeste niveau.

Det sker, efter at der er foretaget adskillige anholdelser af personer i Belgien, som menes at kunne kobles til weekendens terrorangreb i Paris, skriver Daily Mail.

Samtidig jagter politiet den formodede terrorist Salah Abdeslam, der er bosat i Bruxelles-bydelen Molenbeek, og som menes at være den eneste af de overlevende terrorister fra Paris-agrebene.

Fodboldkamp aflyses

Myndighedernes trusselsvurdering betyder, at en planlagt fodboldkamp mellem Belgien og Spanien er blevet aflyst.

Belgiske atomkraftværker har også hævet beredskabet på baggrund af myndighedernes vurdering.

Den belgiske efterretningstjeneste mener, at en anden person bosat i Belgien, Abdelhami Abaaoud, er planlægger af weekendens terrorangreb. Han menes at opholde sig i Syrien.

BNB

Powered by Labrador CMS