Bemærkede du det? Helt nye kørekortregler trådte i kraft 1. juli

Det er en stor omvæltning

Har du bemærket de markante ændringer for kørekort, som er trådt i kraft 1. juli?
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du har en teenager i familien, er der god grund til at spidse ører. 

Siden den 1. juli må 17-årige nemlig køre bil alene mellem klokken fem om morgenen og otte om aftenen. 

Det er en markant ændring, som både vækker glæde og bekymring.

Større frihed, men også større ansvar

Regelændringen giver unge bilister mere selvstændighed, men samtidig øges risikoen for ulykker. 

Ifølge nye data har 18-19-årige allerede flere skader end ældre bilister, særligt i situationer, der kræver hurtige reaktioner og erfaring bag rattet. ”Der kan være stor forskel på at køre i kørelærerens bil og så i sin egen,” siger Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør for Privatkunder hos Alm. Brand

Han understreger, at manglende rutine kan gøre en afgørende forskel i pressede trafikale situationer.

Ekstra træning til de unge

For at mindske risikoen har flere aktører igangsat køretekniske kurser målrettet de nye 17-årige bilister. 

Her øves blandt andet undvigemanøvrer, nødbremsninger og kørsel på glat underlag, så de unge får erfaring i deres egen bil. 

Rådet for Sikker Trafik bakker op om initiativet og fremhæver, at unge fortsat er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne.

Forældrene skal også med

Ændringen påvirker også forsikringsdækningen. 

Derfor informeres forældrene om deres ansvar og betydningen for familiens forsikring. 

Målet er at skabe dialog om sikkerhed i hjemmet og give de unge den bedst mulige start som selvstændige bilister.

Powered by Labrador CMS