Beskidt grillbar og varm ost koster sur smiley og bøde

Grill 108 fik både en sur smiley og en bøde, da Fødevarestyrelsen var på besøg. Foto: Google Streetview.
Offentliggjort Sidst opdateret

Grill 108 i Esbjerg fik en sur smiley og bøde på grund af varm ost og beskidte forhold.

Grill 108 på Strandby Kirkevej i Esbjerg havde den 5. november besøg af Fødevarestyrelsen. Det kostede både en bøde og en sur smiley.

Ost til toast blev opbevaret ved 13 grader. Det skal opbevares ved højest 5 grader, skriver Fødevarestyrelsen i kontrolrapporten.

Møgbeskidt grillbar

Værre stod det til, da rengøringen blev tjekket. Gulve, vægge og kummefryser var beskidte og grillen og området ved frituresteger var fyldt med kraftige og gamle fedtbelægninger.

Grill 108 forsvarede sig med, at gulv og vægge under – og bag inventaret blev gjort rent cirka en gang om måneden. Lignende forhold blev i øvrigt indskærpet i 2014. Forholdet kostede en bøde på 5.000 kroner.

Nu kan Grill 108 se frem til en opfølgende kontrol.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt, at få en kommentar fra Grill 108.

Powered by Labrador CMS