Betjent voldtager 13-årig pige

Han misbrugte sin daværende kærestes datter flere gange.

Det har kostet ham hans job. Nu kommer det også til at koste ham hans frihed.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

Mandag blev en politibetjent i New York kendt skyldig for at have voldtaget og på anden måde seksuelt overfaldet en 13-årig pige. Det skriver CBS News.

Den 13-årige var betjentens daværende kærestes datter. Anklagerne siger, at Vladimir Krulls misbrug af pigen startede i september 2013, da han kyssede hende på munden. En jury mente, at han havde haft sex med hende på to forskellige tidspunkter i de følgende måneder.

I juni 2014 tvang han hende til at give ham oralsex i hans bil efter en far/datter morgenmad med hendes klasse. På det tidspunkt gik pigen i 8. klasse.

– Den anklagede misbrugte på forfærdelig vis sin families tillid og havde sex med et barn, siger Darcel Clark, der er advokat i sagen.

Juryen brugte fem dage på at votere efter Krulls retssag på fire uger. Han står til at få op til syv års fængsel for hvert tilfælde af seksuel omgang med pigen.

Krull blev fyret fra politiet samme dag, som dommen faldt.

Powered by Labrador CMS