Bjørn besøger families feriehytte

To teenagere blev forskrækkede, da de opdagede en bjørn i køkkenet i deres feriehytte.

Udgivet Opdateret

To teenager sad og så tv sent en aften i familiens feriehytte i Truckee, Californien, da de hørte køleskabet bippe. Da de undersøgte sagen, fik de sig et chok. I køkkenet opdagede de en bjørn med snuden dybt begravet i køleskabet.

Bjørnen – en amerikansk sortbjørn – fik færden af flere lækkerier i køleskabet, som den mæskede i sig, mens de to teenagere febrilsk tænkte over, hvordan de skulle løse situationen. Det skriver Independent.

De to 15-årige – Hayes Sherman og Bobby Harden – blev forskrækkede, da de så bjørnen.

– Jeg var meget bange. Jeg var ikke helt klar over, hvad vi skulle gøre. Jeg så tv med min ven, og jeg slukkede tv’et. Vi gik begge to hen til skydedøren for at holde den lukket, sådan så bjørnen ikke kunne komme hen til os, sagde Hayes Sherman efter oplevelsen.

Heldigvis var Hayes Sherman udstyret med et Apple Watch. Med det ringede han først til sin mor, som lå og sov på første etage. Han hviskede til hende, at der var en bjørn i køkkenet, og at hun ikke måtte gå nedenunder. Derefter ringede han til alarmcentralen og bad om hjælp, hvilket blev besværliggjort af, at han samtidig skulle holde en skydedør lukket og hviske, hvad der var sket.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Da en betjent fra Placer County ankom til hytten, åbnede hun døren ud til og fik bjørnen ud. Udenfor affyrede hun et advarselsskud, som skræmte bjørnen, der stak af. Bjørnen havde imellemtiden fået fat i både kød, is og kiks. Da bjørnen var flygtet, blev hytten undersøgt for at klarlægge, hvordan bjørnen var kommet ind.

I hyttens garage fandt de en ulåst dør, som de formoder at bjørnen er kommet ind igennem.

Powered by Labrador CMS