Blæsende weekend: DMI varsler igen storm-styrke

DMI varsler kraftig blæst med vindstød af stormstyrke helt frem til søndag eftermiddag

Offentliggjort Sidst opdateret

Er du ved at være træt af den blæsende danske vinter?

Det er alt for tidligt. For selvom vi lige har haft to “fuldblods”-storme, så varsler DMI masser af vind i weekenden.

Ifølge en sms-varsling fra DMI, får vi hård kuling med risiko for vindstød af stormstyrke både lørdag og søndag – varslet slutter først søndag klokken 15.

Det er specielt områderne Jammerbugt, Esbjerg, Fanø, Varde, Tønder, Thisted, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Frederikshavn og Hjørring, der er i risiko for at få vindstød på op til 26 meter pr. sekund.

DMI advarer om at vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Der er desuden stor sandsynlighed for, at broer må lukkes for trafik.

Powered by Labrador CMS