Bliver man tykkere efter 40? Svaret overrasker

Et stort studie giver helt ny indsigt i vores energiforbrug i løbet af livet

Der er intet, der tyder på, at man genetisk tager mere på efter 40-års alderen, viser et nyt studie
Der er intet, der tyder på, at man genetisk tager mere på efter 40-års alderen, viser et nyt studie

Citathistorie: Videnskab.dk

Har du hele tiden troet, at vi fra 20-års-alderen begynder at tage på i vægt, fordi vores forbrænding går ned?

Og at vi, især når vi runder de 40 år, tager på i vægt?

Så er du sikkert ikke den eneste.

Men måske er det slet ikke sådan, skriver Videnskab.dk.

Et internationalt studie, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, giver et nyt indblik i, hvordan kroppens energibehov ændrer sig livet igennem.

Det kan inddeles i fire stadier i løbet af vores liv:

• 0-1 år: Energibehovet stiger kraftigst, fra man fødes, til man fylder 1 år. Små børn har markant højere forbrænding end voksne, hvis man justerer for kropsstørrelse.
• 1-20 år: Energibehovet fortsætter med at stige mere moderat. Sat i forhold til kropsstørrelsen bliver energibehovet dog mindre og mindre frem mod 20-årsalderen.
• 20-60 år: Energibehovet er konstant for voksne og midaldrende.
• 60+: Energibehovet falder først, når man fylder 60 år. Det falder derefter cirka 0,7 procent om året.

Ingen forskel på mænd og kvinder

Der er desuden ingen forskel på stofskiftet hos kvinder og mænd, efter forskerne kontrollerede for andre faktorer som kropsstørrelse og muskelmasse.

Det er interessant, at der er fire så specifikke stadier i livet, som har betydning for menneskers stofskifte.

Og at det altså tyder på, at stofskiftet ændrer sig i forskellige spring med alderen.

Det mener Allan Arthur Vaag, professor på Københavns Universitet og overlæge samt forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen, der har set på studiet for Videnskab.dk.

- Vi kan bruge resultaterne til at beregne behov for energi i kosten i forskellige aldersgrupper. Vi kan muligvis senere benytte dem til at opnå en bedre forståelse af sygdomme relateret til energiindtag og behov, for eksempel fedme, diabetes, hjertekarsygdom og muligvis også kræft, siger han.

Flere tusind deltagere

Forskerne har haft adgang til en fælles database med resultater fra eksisterende studier med i alt 6.421 deltagere - både kvinder og mænd - i en alder fra 8 dage til 95 år fra 29 lande.

Nogle har 25 procent lavere forbrænding end deres alders gennemsnit, mens andre med den samme kropsstørrelse har 25 procent højere forbrænding end forventet.

Men afvigelserne ændrer ikke det generelle mønster.

Det kom bag på forskerne, at nyfødte spædbørn ikke har et højt stofskifte.

Ifølge studiet tyder det på, at spædbørn i den første måned efter fødslen faktisk har det samme stofskifte som deres mødre.

Ændrer sig hurtigt

Det ændrer sig dog hurtigt – fra cirka én måned – hvor 'det stikker af', da de forbruger 50 procent mere på én dag end voksne, når der er justeret for kropsstørrelse.

- Små børn forbrænder ikke energi, som om de var små voksne. De forbrænder energi superhurtigt - som en helt anden art, lyder det sågar fra en af forskerne bag undersøgelsen Herman Pontzer fra Duke University i en kommentar til mediet Science.

- Det gør indtryk at se det meget store energibehov, der findes hos spædbørn op til ét år. Det er ikke nødvendigvis overraskende, for vi ved, at de vokser meget i den periode. Men det er fortsat betydende, at energibehovet i absolut forstand er så højt i forhold til de andre aldersgrupper, siger Allan Arthur Vaag til Videnskab.dk og tilføjer:

- Det kan være, vi har undervurderet, hvor meget kosten betyder i de første leveår. Vi ved, at underernæring tidligt i livet kan have varige effekter på metabolismen senere i livet. Det kan føre til sukkersyge og hjertekarsygdomme og en øget risiko for sygdom senere hen.

Derfor skal vi måske være mere opmærksomme på, at små børn får nok føde i de første år, for det kan være med til at reducere risikoen for at udvikle sukkersyge og hjertekarsygdomme senere i livet.

Lidt motion har også ret

– I Danmark lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at voksne bør røre sig 30 minutter om dagen ved moderat intensitet – og et par gange om ugen ved høj intensitet.

– The American Heart Association har for nylig ændret deres anbefalinger til, at enhver mængde motion bidrager positivt til helbredet.

– Rask gang forbedrer både den fysiske og mentale sundhed. Det styrker hjertekredsløbet og holder en række livsstilssygdomme fra døren.

– Samtidig virker det forebyggende på depression, stress, demens og en række hjernesygdomme.

Kilde: American Heart Association, Sundhedsstyrelsen, overlæge Bente Klarlund.

Powered by Labrador CMS