Bombe under andelsboliglån

Et andelsboliglån er et ganske almindeligt lån, hvor renten er variabel. Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Udgivet Opdateret

Har du et andelsboliglån i en bank – så kan du når som helst ende i en slem økonomisk knibe. Det vil et privat firma nu lave om på og tilbyder derfor et andelslån, der er banklånet overlegent på alle punkter.

Din bank er en virksomhed der, ligesom andre virksomheder, skal tjene penge. Det er der ikke noget galt i. Men derfor skal man stadig tænke sig rigtig godt om og forstå, at nogle forretninger er bedre forretninger for banken end andre. F.eks. et andelsboliglån.

Et andelsboliglån er et ganske almindeligt lån, hvor renten er variabel. Men til forskel fra andre banklån kan der være tale om et meget stort lån – på op til flere millioner kroner. Det betyder, at du skal sikre dig, at du har plads i budgettet til at kunne betale en højere ydelse, hvis renten på et tidspunkt stiger eller hvis din bank varsler højere renter på netop dit lån.

Ingen rentesikkerhed

Så hvori opstår den økonomiske forskel i forhold til at låne penge til en andelsbolig frem for en ejerbolig?

Først og fremmest; andelshavere kan ikke optage realkreditlån, da de ikke ejer fast ejendom. Det er derfor vigtigt, at andelskøbere regner renteudgifterne til lånet med, når de sammenligner prisniveauet for ejerboliger og andelsboliger.

Renteniveauet på et banklån til køb af en andelsbolig kan ofte være mere end dobbelt så højt som renteniveauet på et realkreditlån til køb af en ejerbolig. Og hvis man gerne vil låse renten fast, er differencen ofte endnu større.

Alternativet til banklånet

Andelsboligpris.dk, som er den førende rådgiver for købere af andelsboliger, har siden starten i 2009 rådgivet mere end 1.700 kunder, som ønsker en grundig analyse af økonomien i andelsboligen, de var faldet for.

Direktør Henrik Grave fortæller:

– I analysearbejdet og gennem dialogen med vores kunder har det undret os, at der ikke findes mere komplette finansieringsløsninger for købere og ejere af andelsboliger. Tidligere har det eneste alternativ til en bankfinansiering af et andelsboligkøb været selvfinansiering. Nu er der blandt vores samarbejdspartnere enighed om, at tiden er kommet til at tilbyde andelshaverne det ultimative lån, der er banklånet overlegent på alle punkter. Hos Andelskredit.dk tilbyder vi et lån med fast rente i minimum 10 år og med en løbetid på op til 30 år. Optagelse og indfrielse af lånet sker til kurs 100, eneste omkostning er vores ekspeditionsgebyr på 5.000 kroner.

Med en fast rente kan du sove roligt om natten. Du skal ikke bekymre dig om et stigende generelt renteniveau, der må forventes, når der igen kommer vækst i samfundet. Alt hvad du skal gøre er at betale ydelsen på lånet, som foreskrevet i låneaftalen.

Et regneeksempel

Du køber en andelsbolig og optager et lån på kr. 1 mio. til en rente på 5 %. Hver måned betaler du 4.167 kr. i renter. Nu stiger renten til f.eks. 7 % – enten pga. en stigning i markedsrenterne eller fordi din bank har ændret netop dine vilkår. Nu er din rentebetaling 5.833 kr. om måneden. Selv når du tager hensyn til et større rentefradrag er der tale om en udgiftsstigning, der kan mærkes i de fleste budgetter.

Med et fast forrentet lån hos Andelskredit.dk ligger din månedlige ydelse fast. Uanset om renten stiger. Du har samme sikkerhed om dit boligbudget som en boligejer med et fastforrentet realkreditlån.

Powered by Labrador CMS