Borger.dk er blevet hacket: Nu er disse oplysninger stjålet

Har du deltaget i en brugerundersøgelse?

Borger.dk er blevet hacket. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Borger.dk, der er danskernes portal til det offentlige system, er blevet udsat for et digitalt angreb, hvor hackere på ulovlig møde har downloadet personlige oplysninger fra mange danskere. Det er sket i gennem en underleverandørs software, skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Digitaliseringsstyrelsen igangsatte i slutningen af 2017 en brugertilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Besvarelserne blev indsamlet via pop-up-vinduer på borger.dk, og undersøgelsen blev foretaget af Peytz og Co. Til det formål benyttede Peytz og Co. sig af underleverandøren Typeform for assistance til den tekniske afvikling. Begge disse firmaer fungerede således som databehandlere for Digitaliseringsstyrelsen.

I en pressemeddelelse oplyser Digitaliseringsstyrelsen nu, at de pågældende data, der er blevet stjålet, omfatter blandt andet mailadresser, besvarelser fra undersøgelsen og andet for 3098 personer, som har deltaget i brugerundersøgelsen hos borger.dk sidste år.

Dataene er stjålet gennem softwaren Typeform, der har været i besiddelse af data fra undersøgelsen, og der har efterfølgende været uautoriseret adgang til deres servere, hvorfra der er blevet downloadet en kopi af backup-data. Typeform lukkede hullet for databruddet samme dag, som det blev opdaget, og data er nu blevet slettet hos både Peytz og Co. og Typeform. Flere kunder hos Typeform er ramt af angrebet, skriver styrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen har orienteret alle berørte personer per mail, herunder om risikoen for phishing og lignende per mail. Datatilsynet er ligeledes blevet underrettet om bruddet“, skriver styrelsen.

Powered by Labrador CMS