Børn smittet med frygtet bakterie

MRSA står for Methicillin resistente Staphyloccocus aureus. Bag det kringlede navn gemmer sig dog en ret almindelig bakterie:

– MRSA er en resistent variant af den hele almindelige stafylokok-bakterie, som 30 til 50 procent af alle danskere render rundt med i næsen, siger Robert Leo Skov, overlæge og områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne

– De fleste, der smittes med MRSA vil være raske smittebærere. Det betyder, at de har bakterien på sig, typisk i næsen og på huden men mærker ikke noget til den og har ikke tegn på infektioner.

Når der opstår infektioner med MRSA, vil de typisk vise sig som infektioner i huden, for eksempel som børnesår og bylder. MRSA infektioner skal på grund af bakteriernes resistens behandles med specialantibiotika.

MRSA er altså en lidt mere ”besværlig” bakterie, fordi den ikke kan behandles med almindelige antibiotika. Den opfører sig som en normal stafylokok.

– Stafylokokker gør os ikke noget, hvis vi har hele (intakte) slimhinder og hud. Stafylokokken tager fat, hvis den kommer ind under huden – for eksempel ved brystbetændelse, eller hvis man stikker sig på en rosentorn i haven, eller slår sig så hud-barrieren brydes – så er der skabt indgangsport til bakterien.

– Den ses i alle aldre, men hos svækkede kan det give alvorlige infektioner. Det ses ofte hos ældre mennesker, som i forvejen har et svækket immunforsvar.

Alvorsgraden afhænger altså af, hvor stærkt et immunforsvar, man har.

Man kan bære rundt på den i lang tid. Bærertilstanden fjernes med en speciel antibiotika-creme.

Den smitter ved tæt, tæt kontakt – mellem familiemedlemmer eller på sygehuse.

Opdager man MRSA på et sygehus, vil man i første omgang skærpe hygiejnen – håndvask er helt essentiel.

– Det giver sig selv, at vi vil ikke have bakterierne spredt på sygehusene.