Bortført mor banket, brændemærket og sultet til 40 kilo

"Intet kunne have forberedt mig på det syn, der mødte mig."

Sherri blev fundet efter tre ugers helvede forslået, forbrændt og afmagret helt ned til 40 kilo.Foto: Shasta County Sheriff’s Office
Foto: Shasta County Sheriff’s Office

Udgivet Opdateret

Tirsdag kunne Newsbreak.dk rapportere den 34-årige mor Sherri Papini, der var blevet fundet efter tre ugers kidnapning. Nu har Sherris mand Keith udtalt sig om sin kones tilstand for første gang, siden hun blev fundet 200 kilometer fra sit hjem. Det skriver det amerikanske medie ABC News.

Sherri forsvandt 2. november, mens hun var ude og løbe. Keith meldte hende savnet samme dag, da hun ikke hentede deres fælles børn som planlagt. Hun blev fundet tre uger senere på Thanksgiving på en vej. Ifølge politiet var hun bundet, da hun blev fundet. Hendes mand kommer nu med endnu flere detaljer om det forfærdelige syn, der mødte ham ved deres gensyn.

– Intet kunne have forberedt mig på det syn, der mødte mig, da jeg ankom til hospitalet. Heller ikke detaljerne om det sande helvede, hun havde været igennem. Betjentente advarede mig om, at jeg skulle forberede mig , fortæller Keith til Good Morning America og fortsætter:

– Det første, jeg så, var min kone i en hospitalseng. Hendes ansigt var dækket af blå mærker, der var alt fra gule til blå fra gentagne bank. Hendes næse var brækket.

Vejede kun 40 kilo

Keith fortsætter i udtalelsen med at tegne det forfærdelige billede af, hvordan Sherri så ud, da de blev genforenet på hospitalet.

– Hendes afmagrede krop vejede blot 40 kilo og var dækket af blå mærker, svære forbrændinger, røde udslæt og mærker fra lænker. Hendes karakteristiske lange blonde hår var blevet hakket af. Hun var blevet brændemærket, og jeg kunne mærke sårskorper under mine fingre, fortæller Keith og fortsætter:

– Hun var blevet kastet fra et køretøj med en lænke om hendes liv, der var bundet til hendes håndled og en pose over hendes hoved. Det var den samme pose, hun brugte til at få fat i hjælp, efter hun havde fået den ene hånd fri.

Det er et mirakel, at Sherri blev fundet, men der er en lang vej for den 34-årige, der har lidt ualmindeligt meget i de 22 dages fangenskab.

– Sherri blev taget fra os i 22 dage og led enormt igennem det, både intens fysisk smerte og alvorlig mental tortur. Min Sherri led så meget, og alle de billeder, der nu hvirvler rundt i jeres hoveder om hendes udseende, er ikke ligeså forfærdelige som virkeligheden. Det kan jeg forsikre jer om.

Politiet bekræfter detaljerne

Politiet leder stadig efter de to kvinder af spansk herkomst, der smed Sherri ud af en SUV den morgen, hun blev fundet. Selv om sheriffen for Shasta County i Californien ikke vil komme med detaljer om brændemærket, bekræfter han dog Keiths udtalelse om dette.

– Jeg kan ikke komme med detaljer om mærket, men der kan være forskellige beskeder i det. Det er ikke et symbol, men det er en besked. Det kan være en besked til hende, det kan være en besked til en anden, siger sheriffen Tom Bosenko.

Flere har anklaget Sherris kidnapning for at være fup, efter hun blev fundet. Noget Keith også nævnte i sin udtalelse.

– Rygter, antagelser, løgne og had har været både udmattende og modbydelige. Folk vil have historien, billeder og beviser på, at det ikke var fup eller en plan for at tjene penge. Vi har ikke tænkt os, at lade de folk ødelægge vores glæde ved at vores pige er kommet hjem, fortæller Keith i udtalelsen.

Men Bosenko siger, at politiet ikke har nogen grund til at betvivle Sherris historie om, at hun er blevet kidnappet. Det skriver det amerikanske medie Southeast Georgia Today.

– Indtil videre efterforsker vi sagen som en kidnapning, og alt hvad hun har fortalt indtil videre understøtte dette. Vi har indtil videre ikke noget motiv eller grunden bag. Vi ved heller ikke, om hun var målet eller om det var tilfældigt, fortæller Bosenko.

I udtalelsen takker Keith alle, der har hjulpet med at få Sherri hjem, men han beder også om privatliv for familien.

Powered by Labrador CMS