Brager gennem vejarbejde med vanvittige hastigheder: 20 kan vinke farvel til kortet

En fotovogn kom på det nærmest på overarbejde. Ved et vejarbejde.

Udgivet Opdateret

Man skal som bilist følge skiltningen med fartbegrænsning – den med at ‘køre efter forholdene’ eller andre undskyldninger dur bare ikke.

Slet ikke, hvis der er vejarbejde – på motorvjen. Og da slet ikke, hvis der holder en fotovogn i vejsiden. Det var der en del, der natten til torsdag ikke opdagede. Eller, burde man måske hellere skrive: Der var en del, der (slet) ikke overholdt fartbegrænsningen på 50 kilometer i timen.

(Er du forøvrig i tvivl om bødetaksterne, så har vi samlet dem til dig i galleriet over artiklen).

20 af dem kan nu vinke farvel til kørekortet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i et tweet.

I det står der, at kontrollen blev afholdt på Køge Bugt Motorvejen. I løbet af natten blev der i alt blitzet 415 bilister. 20 af dem kørte altså mere end 100 procent over de 50 kilometer i timen, hvilket koster en ubetinget frakendelse.

“Flere over 130 og 140 km/t”, skriver Midt- og Vestsjællands Politi, som det ikke er lykkes Newsbreak.dk at komme i kontakt med, videre.

Skærpet straf ved vejarbejde

Danskernes forhold til fartkontrol

Epinion gennemførtei foråret 2017 en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.000 danskere for Rådet for Sikker Trafik.

Formålet var at finde ud af, om folk ønskede mere fartkontrol eller mindre fartkontrol i deres lokalområde. Undersøgelsen undersøgte også, om folk ønskede, at bilister kørte langsommere i deres lokalområde.

I hvor høj grad kunne du tænke dig, at der var mere politikontrol og brug af fotovogne i forhold til overtrædelse af hastighedsgrænserne i dit lokalområde?

  • I meget høj grad: 14 %
  • I høj grad: 12 %
  • I nogen grad: 22 %
  • I mindre grad: 20 %
  • Slet ikke: 18 %
  • Ved ikke: 8 %
  • Der er foranstaltninger i mit lokalområde fx vejbump, som gør, at bilisterne sænker farten: 7 %

I hvor høj grad kunne du tænke dig, at bilisterne generelt kørte langsommere i dit lokalområde?

  • I meget høj grad: 11 %
  • I høj grad: 15 %
  • I nogen grad: 29 %
  • I mindre grad: 18 %
  • Slet ikke: 9 %
  • Ved ikke: 7 %
  • Der er foranstaltninger i mit lokalområde fx vejbump, som gør, at bilisterne sænker farten: 10 %

Kilder: Epinion/Rådet For Sikker Trafik.

Siden 15. april 2014 er bøder for at overskrider hastighedsgrænsen ved et vejarbejde steget til det dobbelte. Samtidig får bilisterne en betinget frakendelse af kørekortet allerede ved hastighedsoverskridelser på 40 procent.

Powered by Labrador CMS