Annonce
Brand i lithium-batterier spærrer vej
Beredskabet venter på et kar med vand til batterierne.
En brand i et skur, der indeholder lithium-batterier, har fået Midt- og Vestjyllands Politi til at afspærre Kvorning Møllevej i Tjele.
Branden blev anmeldt klokken 14.45.
Meldingen lød på, at et skur var i brand – og det er altså heri, batterierne findes.
Annonce
– Vi er derude, siger Jens Claumarch, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.
Vagtchefen fortæller, at røgen lige nu driver i nordlig retning – og der ikke umiddelbart bliver meldt noget ud om farlig røg.
– Men al røg er jo som udgangspunkt farlig, som han lakonisk udtrykker det.
Annonce
Lige nu er vejen altså spærret.
– Man venter på et kar med vand, som batterierne skal ned i, siger Claumarch.