Annonce
Brand på Kolding Sygehus
Der var i aftes en mindre brand på Kolding Sygehus. Der var gået ild i en lænestol. Branden skal undersøges nærmere.
Kolding Brandvæsen måtte i aftes ved 21.30-tiden en tur til Kolding Sygehus, da der blev meldt om brand på afdeling H3.
– Der var ild i en lænestol, fortæller Carsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding til newsbreak.dk.
Annonce
Branden var hurtigt slukket og ingen patienter kom til skade.
– Men det er lidt af en gåde, hvordan ilden er opstået i lænestolen. Det skal vores brandteknikere nu undersøge nærmere, slutter Carsten Andersen.