Britisk ædedolk satte sin 50. rekord

Udgivet Opdateret

Britiske Adam Moran er en mand med stor appetit, og hans profession er da også professionel ædedolk.

Moran er faktisk officielt Storbritanniens bedste konkurrencespiser og har flere end 50 rekorder under bæltet. Den seneste blev ifølge The Daily Star sat i den forgangne uge.

Her stod Adam Moran over for knap et kilo friturestegt fisk, et »bjerg« af pommes frites og fire skåle sauce. De i alt 5.500 kalorier bliver sjældent spist op, og tidsgrænsen på restauranten Caseys Whale er 30 minutter. Den opgave havde Adam Moran klaret efter 12 minutter, da han sad og slikkede rester på tallerkenen:

»Jeg har en umættelig appetit, og så er jeg ret dum. Det er egenskaber, der er essentielle for en god konkurrencespiser,« siger Adam Moran.

BNB

Powered by Labrador CMS