Bro lukket i begge retninger

Der er risiko for nedfaldne istapper på broen, der nu er lukket i begge retninger.

For at hindre ulykker med nedfaldende is er Øresundsbroen søndag formiddag blevet lukket (arkivfoto). Foto: Colourbox/Free
Udgivet Opdateret

Øresundsbroen er lukket, oplyser selskabet søndag formiddag.

Det skyldes risikoen for nedfaldende is.

Spærret i begge retninger

Der er spærret for trafik i begge retninger, lyder det fra selskabet.

Umiddelbart forventer man, at lukningen vil stå på frem til klokken 12. Det vil sige, at der ikke vil være biltrafik over broen i cirka halvanden time.

Indgrebet skyldes risikoen for, at isstumper fra pylonerne løsner sig og falder ned på kørebanen.

Senest var Øresundsbroen skærtorsdag spærret for trafik i begge retninger. Dette skyldtes, at et par biler var stødt sammen.

Det er ikke lykkedes newsbreak.dk, at få en kommentar fra Øresundsbroens kommunikationsafdeling.

OPDATERING

Øresundsbroen oplyser ved 11.35-tiden, at broen er genåbnet.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS