Bus og motorcykel tørner sammen: Vej spærret

Et uheld mellem en bus og en motorcykel holder lige nu vejen spærret i sydgående retning

En ulykke mellem en bus og en motorcykel holder fortsat Vordingborgvejs sydgående spor spærret. Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Et sammenstød mellem en bus og en motorcykel klokken 08.39 sinker trafikken på Vordingborgvej ved Søllerupvej, lige ved viadukten.

Motorcyklisten er sandsynligvis kommet i klemme under bussen og der er mistanke om et alvorligt benbrud.

– Vi kender ikke årsagen til ulykken, men vi har sendt en bilinspektør til stedet for at afklare de nærmere omstændigheder, siger kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands politi, Martin Bjerregaard.

Midt- og Vestsjællands Politi er endnu uvidende om eventuelle personer i bussen og deres tilstand.

Så længe bilinspektøren arbejder på stedet, vil vejen være spærret.

Politiet forventer, at sporet er åbent igen cirka klokken 10.40.

OPDATERING

Vejdirektoratet oplyser klokken 10.40, at der nu er ryddet op.

Powered by Labrador CMS