C20-selskabers årsregnskaber giver store aktie-stigninger

I 2013 var der en falsk tweet der udslettede 130 miliander dollars fra aktiemarket.
Udgivet Opdateret

Det har været en indbringende forretning at købe danske C20-aktier på dagen lige før de aflagde regnskab for 2014.

Hvis man havde købt alle de 12 aktier i C20-indekset, der har afleveret årsregnskab indtil videre, dagen lige før de udsendte regnskab, og solgt dem igen dagen lige efter, havde man tjent 9,2 procent. Det skriver Berlingske Business.

En investering på 100.000 kroner ville med andre ord have været vokset til 109.200 kroner på ganske få dage, hvis der lige ses bort fra udgifter til kurtage.

Seks af de 12 selskaber skuffede stort på regnskabsdagen og faldt i kurs. Størst var nedturen for Vestas, der blev straffet med et kursfald på 8,6 procent, da de 11. februar præsenterede et noget forsigtigt regnskab med svage meldinger til det kommende år.

Også transportgiganten DSV og televirksomheden TDC dykkede pænt og med tæt ved fire procent, da de kom med årsregnskab. En dårlig modtagelse på aktiemarkedet fik også regnskaberne fra Novo Nordisk og FLSmidth.

Men ellers har der været store kurshop, da både Chr. Hansen, Nordea, Novozymes og ikke mindst Pandora udsendte deres regnskab. Særlig flot var modtagelsen af de nye tal fra Pandora, som blev belønnet med en optur på knap 17 procent.

»Udsvingene på regnskabsdagen har i år været usædvanligt store. De selskaber, som har leveret varen, er blevet belønnet stort. Men der har været store tæsk til andre, som har skuffet. Så der har været langt større udsving, end der normalt ses i forbindelse med årsregnskaberne,« siger Michael Borre, der er aktiechef hos Nordea.

Aktieanalysechef Bjørn Schwarz fra Sydbank er enig i, at udsvingene i år har været enestående store, og at årsagen skal findes i, at mange har haft svært ved at finde ud af, hvor god en gænge de danske selskaber er i.

»De forventninger, der er blevet meldt ud fra selskaberne, har også overrasket flere steder. Mange havde eksempelvis frygtet, at Pandora ville skuffe, men de overraskede tværtimod positivt. Omvendt havde mange ventet en positiv melding fra Vestas, men den blev så til gengæld mere forsigtig,« siger han.

Aktiechef Henrik Henriksen fra PFA Pension peger på, at både Pandora og Vestas er kendte »elevatoraktier«, der ofte raser op og ned med stor fart.

»Men der har været store udsving i år, og det afspejler, at der er en stor lyst til at tage en risiko. Men Vestas steg også meget op til regnskabsdagen, mens Pandora omvendt faldt meget. Så det var til dels den udvikling, der fandt sted lige før regnskabet blev udsendt, som blev korrigeret på selve regnskabsdagen,« siger Henrik Henriksen.

Samlet set er det danske aktiemarked steget med flotte ti procent siden årets begyndelse til indeks 889, hvilket er det højeste niveau nogensinde.

»Det er en ekstremt flot start. Normalt siger man, at aktier givet et langsigtet afkast på otte procent om året. Men aktierne har allerede leveret mere end det i år. Det er helt usædvanligt og hænger sammen med, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har annonceret et stort program for opkøb af obligationer,« siger Henrik Henriksen.

Opturen i år kommer tilmed efter flere forrygende aktieår. Sidste år steg de danske eliteaktier med næsten 18 procent, og det kom efter en anden optur på 32 procent i 2013 og 23 procent i 2012. Så hvis man har holdt fast og haft en bred pulje af danske aktier gennem de sidste tre år, har det virkelig kastet penge af sig.

2011 var så et dårligt aktieår, men det var 2009 og 2010 bestemt ikke, for her steg kurserne med tæt ved 35 procent i begge år, når det måles på C20-indekset.

Opturen i år kommer tilmed efter flere forrygende aktieår. Sidste år steg de danske eliteaktier med næsten 18 procent, og det kom efter en anden optur på 32 procent i 2013 og 23 procent i 2012. Så hvis man har holdt fast og haft en bred pulje af danske aktier gennem de sidste tre år, har det virkelig kastet penge af sig.

2011 var så et dårligt aktieår, men det var 2009 og 2010 bestemt ikke, for her steg kurserne med tæt ved 35 procent i begge år, når det måles på C20-indekset.

Powered by Labrador CMS