Chat førte til afpresning

En 21-årig mand blev udsat for afpresning efter en chat med en ukendt kvinde på Skype. Foto: Elo Christoffersen.
Udgivet Opdateret

En 21-årig mand blev i nat afpresset efter en chat, hvor han havde delt nogle videosekvenser.

En 21-årig mand fra Kalundborg blev i nat afpresset efter en chat på Skype med en ukendt kvinde.

Der blev udvekslet personlige videosekvenser og efterfølgende blev han af en mand afkrævet 300 euro, der skulle indbetales på en marokkansk bankkonto. I tilfælde af manglende betaling var truslen, at nogle af videosekvenserne ville blive udbredt til den 21-åriges bekendtskabskreds.

Den 21-årige mand ringede til Midt- & Vestsjællands Politi, hvor rådet herfra var, at han skulle lade være med at betale. Desuden skulle han lukke for diverse konti på de sociale medier i håb om, at han ikke blev “afpresset” yderligere.

Powered by Labrador CMS