Annonce
Chauffør af pengetransport røvet
To personer udførte onsdag morgen et væbnet røveri mod en chauffør af en pengetransport, oplyser Nordsjællands Politi.
Chaufføren skulle fylde en pengeautomat op i Holmegårdscentret i Kokkedal, og da han var gået ind til automaten, ankom to personer på en knallert. De to gerningsmænd truede chaufføren og stjal to trolleykassetter, hvorefter de flygtede på knallerten via en sti i retning mod Egedalsvænge, hvor de forsvandt.
Politiets efterforskning ledte dog til et fund af de to trolleykassetter ved Ullerødvej i Kokkedal, og til eftermiddag kunne man foretage anholdelse af fem personer i Helsingør.
Annonce
De fem anholdte er mænd i alderen 18 til 26 år. De har alle banderelationer.
BNB