I chok: Niårig pige fundet død
Teenager anholdt og mistænkt for drab
En niårig pige er blevet fundet død i Weston-super-Mare, England, mandag aften.
Politiet har nu indledt en efterforskning.
Politiet blev tilkaldt til en adresse i byen, hvor pigen desværre blev erklæret død på stedet.
En teenagedreng blev anholdt kort tid efter.
Han er nu mistænkt for mord.
Det oplyser Avon and Somerset Police i en pressemeddelelse.
Politikommissær Jen Appleford udtrykker sin medfølelse med pigens familie.
- Pigens familie blev i går aftes (mandag aften/ red.) informeret om, hvad der var sket. Det er umuligt for os at sætte ord på den smerte og angst, de føler lige nu, siger Appleford i pressemeddelelsen.
Har afspærret gaden
Hun opfordrer offentligheden til ikke at spekulere i omstændighederne omkring hændelsen af hensyn for familien.
Politiet har afspærret den gade, hvor den lille pige blev fundet.
Der vil desuden være øget polititilstedeværelse i området for at give støtte og tryghed til beboerne.