CL: FCK begrænser skaden efter skrækstart

FCK var bagud 0-2 efter ni minutter og tabte 1-3 til Manchester City. Samlet taber FCK ottendedelsfinalen 2-6

Udgivet Opdateret

FC København forlader Champions League med oprejst pande trods endnu et nederlag til verdens bedste klubhold.

Onsdag aften tabte de danske fodboldmestre med 1-3 i returkampen mod Manchester City i turneringens ottendedelsfinaler, og samlet taber københavnerne dobbeltopgøret med 2-6.

Manuel Akanji og Julian Alvarez scorede i løbet af kampens første ni minutter, men FCK fik trods alt afværget en lussing.

Forrygende scoring

Efter skrækstarten lavede Mohamed Elyounoussi en forrygende reducering, før Erling Haaland satte punktum for første halvleg med en scoring.

Anden halvleg var en lang ørkenvandring, hvor ingen af holdene ofrede sig mere end højst nødvendigt.

FC Københavns kantspiller Mohamed Elyounoussi reducerede til 1-2 i onsdagens 1-3-nederlag til Manchester City i Champions Leagues ottendedelsfinale.
Powered by Labrador CMS