Corona har nærmest udryddet denne sygdom

Udvikling i influenzatilfælde giver anledning til "forsigtig optimisme", mener eksperter ifølge Berlingske.

Corona har på det nærmeste udslettet den almindelige influenza. KLIK VIDERE OG SE, HVILKE ANDRE SYGDOMME DER SMITTER PÅ SAMME MÅDE SOM CORONAVIRUS. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Corona har på det nærmeste udslettet den almindelige influenza. KLIK VIDERE OG SE, HVILKE ANDRE SYGDOMME DER SMITTER PÅ SAMME MÅDE SOM CORONAVIRUS. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Udgivet Opdateret

Coronakrisen har haft stor effekt på antallet af positive influenza A- og B-prøver, som er styrtdykket.

Det skaber forsigtig optimisme om danske tiltags effekt på også Covid-19-smitten, skriver Berlingske fredag.

Nedlukningen af Danmark har på det nærmeste udryddet den almindelige influenza, viser opgørelser fra to hospitaler i Region Hovedstaden.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Her registrerer man den 11. marts, som er dagen, hvor nedlukningen blev igangsat, et stort fald i antallet af positive prøver. Det sker, også selvom antallet af daglige prøver har været konstant, skriver avisen.

Tallet er således faldet fra 30-40 positive prøver om dagen til mellem en og tre.

– Konsekvenserne af den nedlukning, man har foretaget, er voldsomme for samfundet. Men dette viser, at det har en effekt i smittemæssig sammenhæng, siger ledende overlæge Finn Rønholt fra afdeling for medicinske sygdomme på Herlev-Gentofte Hospital til Berlingske.

– Det virker til, at de færre sociale kontakter begrænser den dråbe-infektion, som jo er smittekilden både ved almindelig influenza og Covid-19. Derfor kan disse tal også give anledning til optimisme i forhold til at kunne begrænse Covid-smitten.

I galleriet ovenfor kan du se andre eksempler på sygdomme, der smitter på samme måde som corona.

– Markant udvikling

De to undersøgte hospitaler er Nordsjællands og Herlev-Gentofte Hospital.

Inkubationstiden på den almindelige influenza er omkring en til tre dage, mens coronavirus ifølge Berlingske vurderes at have en inkubationstid på fire til tolv dage.

Derfor ventes tiltagenes effekt at kunne aflæses tidligere i influenzatallene.

Også tidligere direktør i Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen vurderer over for Berlingske, at der er tale om en markant udvikling.

Torsdag tidligt på aftenen er antallet af personer, der er døde med coronavirus i Danmark, på 41.

Ved den seneste opgørelse var tallet 34 personer. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.

Selv om 41 personer er døde med coronavirus, er det ikke ensbetydende med, at det er dødsårsagen.

Dødsfald indgår i statistikken, hvis det er sket, senest 60 dage efter at man er blevet smittet med virusset.

Antallet af indlæggelser på landets sygehuse fortsætter også med at stige, men stigningen er mindre end de seneste dage.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Antallet af indlagte patienter med coronavirus er torsdag steget med 36 til 386. Dagen før steg det med 49.

Powered by Labrador CMS