Coronasmitte: Så tæt må du være på kæledyr

I disse coronavirus-tider må du ikke være tæt med mennesker, men gælder det samme for fido derhjemme?

Regeringen anbefaler, at man ikke er i for tæt fysisk kontakt med andre mennesker. Men gælder det også for dit kæledyr? KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER Foto: Scanpix/ Arkiv
Regeringen anbefaler, at man ikke er i for tæt fysisk kontakt med andre mennesker. Men gælder det også for dit kæledyr? KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER Foto: Scanpix/ Arkiv
Udgivet Opdateret

For at mindske smittespredningen af coronavirus Covid-19 har regeringen foretaget en række tiltag, der har betydet, at danskerne skal bruge mere tid derhjemme.

I hjemmet er der – hvis du ikke er smittet – måske din roomie, kæreste, børn eller et kæledyr. Sidstnævnte kunne du godt være interesseret i at vide mere om. For hvor tæt må du egentlig være med dit kæledyr, når du nu ikke må være i tæt fysisk kontakt med mennesker?

Artiklen fortsætter efter videoen

Smitte dit kæledyr

Umiddelbart er der ifølge Anicura ikke konstateret tilfælde af, at kæledyr bliver smittet med coronavirus Covid-19.

I Kina har man kunnet konstatere partikler, der minder om coronavirus på snuden af hund, hvis ejer er smittet, men tilfældet er ikke klassificeret, som at hunden er smittet.

Ligeledes gælder den anden vej. Der er ikke konstateret nogle tilfælde af, at mennesker er blevet smittet med coronavirus af deres kæledyr.

Tæt kontakt med kæledyret

De danske myndigheder opfordrer alle danskere til at begrænse den fysiske kontakt til andre mennesker samt at undgå tæt kontakt. Som udgangspunkt bør man dog ikke afholde sig fra tæt kontakt til sit kæledyr med undtagelse af én ting.

Hvis du har fået konstateret coronavirus Covid-19 ser det anderledes ud. Det anbefales, at du begrænser din kontakt med dit kæledyr, indtil du er konstateret rask.

Du skal undgå kys, kram og at kæle med din hund, når du er smittet. Hvis du har mulighed for det, bør du finde en anden til at passe dit kæledyr.

Kontakt dyrlægen

Hvis du er smittet, har du ifølge Den Danske Dyrlægeforening brug for at tage kontakt til en dyrlæge. Når en anden skal passe din hund på grund af din sygdom, skal du give fuldmagt til at vedkommende passer din hund. I den proces er du nødt til at kontakte en dyrlæge først.

Går du rundt med en mistanke om, at et kæledyr er blevet smittet med coronavirus, skal du kontakte Fødevarestyrelsen, da de har ansvar for beredskabet i forbindelse med smitsomme sygdomme hos dyr.

Generelt er rådet til kæledyrsejere, at de – ligesom den øvrige del af befolkningen – sørger for at have en god håndhygiejne, når man er omkring sit kæledyr. Vask altid hænderne med vand og sæbe, når du skal i kontakt med eller har været i kontakt med dit kæledyr. Det kan nemlig bære på andre bakterier, der kan gøre dig syg.

Powered by Labrador CMS