Coronavirus: Køb ikke disse produkter

Amazon har fjernet intet mindre end en million produkter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Utroligt mange tror tilsyneladende, at de kan slå mønt på den udbredte frygt for coronavirus.

Således har giganten Amazon offentliggjort, at man nu har fjernet mere end en million enten decideret falske eller blot urimeligt dyre produkter, der alle relaterer sig til coronavirus.

Artiklen fortsætter under videoen

Det er for at undgå, at sælgerne på onlinemarkedspladsen slår mønt af folks frygt. Det skriver New York Post.

Blandt varerne er mundbind til overpris samt “kure”, der angiveligt skulle kunne kurere coronavirus på ingen tid.

Produkter rives ned fra hylderne

Amazons beslutning kommer efter, at verdenssundhedsorganisationen WHO har udtalt, at rygter og myter “spreder sig hurtigere end virussen”.

Også i Danmark har der været historier om, at mundbind og håndsprit sælges på rekordtid.

Herhjemme vakte det også opsigt, da byggemarkedskæden Harald Nyborg pludseligt valgte at fordoble prisen på mundbind. Noget, de senere har trukket tilbage.

Også Facebook holder på deres platforme øje med misinformation om coronavirus.

I galleriet over artiklen kan du se, hvor udbruddet af coronavirus er mest markant.

Powered by Labrador CMS