Dagpleje tvang børn til at slås

To kvinder i New Jersey står sigtet for at starte en “fight club” med børn, de passede. Foto: Iris/Scanpix (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

To kvinder sigtes nu for at have startet en “fight club” med børn i alderen fire til seks år i New Jersey

En særdeles opsigtsvækkende sag er ved at folde sig ud i New Jersey, USA. Her er to dagplejere fra Lightbridge Academy sigtet for at have tvunget 12 børn, de passede til at slås mod hinanden – og slåskampene blev optaget.

22-årige Erica Kenny og 28-årige Chanese White står nu sigtet for børnemishandling og for at bringe børnenes liv i fare. De to kvinder risikerer op til fem års fængsel, hvis de får den maksimale straf, skriver Pix11.

Angiveligt har de to kvinder optaget slåskampene og delt videoerne via Snapchat. I en af videoerne bruger Kenny termen “fight club” til at beskrive børnenes adfærd.

Børnene menes ikke at lide nogle mén.

Powered by Labrador CMS