Danmark delt: Her bliver det koldt – her bliver det varmt

Vil du have varme er der et sted, du ikke skal være i dag.

Udgivet Opdateret

Vejret 7. april 2018 kan vel bedst betegnes som; delt i to. Temperaturerne kommer nemlig til at svinge rigtig meget alt efter, hvor du befinder dig.

Én ting er i hvert fald sikkert: Der skulle blive rig mulighed for at se solen – hvor end du befinder dig.

– Det meste af dagen bliver solrig, siger Trine Wagner, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Hun fortæller dog videre, at der kan ligge et slør for solen, men det kommer til at ligge højt på himlen, så det ikke skulle genere så meget.

En anden historie er dog dagens temperaturer, der – sagt med mild stemme – kommer til at svinge en del, alt efter, hvor du befinder dig.

Vejret 7. april 2018 – varm og kold

Holder til til, eller skal hen til, de sydlige dele af landet kan termometeret nå helt op på mellem 15 og 17 grader.

Er du ikke sydpå kan du forvente mellem 10 og 15 grader, men er du ved vandet, kan det blive en helt anden snak.

– Kyster med pålandsvind kan regne med mellem 5 og 8 grader, siger Trine Wagner.

Det kalder vagtchefen meget normalt for årstiden – at der simpelthen er koldere ved vandet.

– Havvandet er nemlig stadig koldt, fortæller hun.

I nat falder temperaturerne igen; i den sydlige del bliver der stadig varmest – mellem 5 og 7 grader – resten af landet omkring et par grader.

Det er nemlig stadig rigtig koldt om natten.

– I nat har vi ikke haft frost i luften, men et par steder har vejbanerne lige kysset 0 grader, siger Trine Wagner, der ikke udelukker, det også kommer til at ske i løbet af næste uge.

Søndag

Søndag bliver en endnu varmere dag end lørdag. Her forventer vagtchefen, at Sønderjylland kommer meget tæt på de 20 grader. Måske endda rammer.

Eller kommer næste uge til at byde på en kamp mellem varm og kulde, der altså kæmper for at vinde.

Vejret 7. april 2018 og søndag 8. april bliver altså vejrmæssigt til den gode side. Så håber vi, at det bliver varmen, der vinder i løbet af ugen og foråret endelig for alvor sætter ind.

Powered by Labrador CMS