Danmark er et lyspunkt i troen på demokratiet

Ved udgangen af det netop overståede årti havde alverdens analytikere travlt med at lægge det liberale demokrati i sygesengen. Og med god grund, konkluderer en ny rapport, publiceret af Det Verdensøkonomiske Forum, WEF, skriver Kristeligt Dagblad.

For de seneste 25 år er utilfredsheden i verdens demokratier taget til – og i 2019 var den på sit højeste niveau siden 1995. I dag er 57,5 procent af indbyggerne i verdens demokratier utilfredse, i 1995 var det 47,9 procent.

Den negative udvikling er især drevet af en tiltagende utilfredshed i folkerige demokratier som USA, Brasilien og Mexico, mens lande som Norge, Schweiz og Holland sammen med Danmark trækker i den modsatte retning. Og selvom udviklingen ikke er overraskende, er der grund til at være på vagt, fastslår Suthan Krishnarajan, der er adjunkt på institut for statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i demokratisk utilfredshed:

– På den lidt længere bane er den ultimative frygt jo, at demokratiet i sidste ende ikke kan overleve; at vi vender tilbage til en situation som i 1930’erne, hvor halvdelen af de europæiske demokratier brød sammen. Det er minderne om mellemkrigstiden, der får de helt store alarmklokker til at ringe, siger han.

– På mellemlang sigt er det bekymringen for, at vi bliver mere og mere villige til at give køb på vores demokratiske rettigheder og i stedet ønsker at prøve noget andet, der er frygten. Og i det lys er det især bekymrende, at det går tilbage i USA og Storbritannien, siger Suthan Krishnarajan, men understreger samtidig, at den overordnede, negative trend især gør sig gældende uden for Vesteuropa, hvor billedet er overvejende positivt.

Hvad er forklaringen?

Men hvad er forklaringen på, at folkestyret støder på stor modstand nogle steder, mens det i Danmark og andre såkaldte ”øer af tilfredshed” kun yderst sjældent er til diskussion?

Korruption og skandaler spiller en central rolle, konkluderes det i rapporten. Ligesom indbyggernes oplevelse af det politiske systems manøvredygtighed også gør det.

Dertil bør man lægge den økonomiske udvikling og graden af polarisering i det pågældende samfund, siger Suthan Krishnarajan:

– Går det skidt med væksten og arbejdspladserne, som vi så det under finanskrisen, så stiger utilfredsheden også. Derudover må man ikke undervurdere betydningen af skellet mellem vindere og tabere ved et valg. I Danmark, som er meget lidt polariseret, vil en blå vælger i dag være meget lidt utilfreds med demokratiet. Men hvis du derimod stemte på Hillary Clinton ved det seneste valg i USA, så er der større chance for, at du i dag er meget utilfreds. Forskellene på, i hvor høj grad den tabende parts holdninger og ønsker inddrages og imødekommes efter et valg, spiller også en stor rolle i forhold til vores syn på demokratiet.

Kilde: Kristeligt Dagblad