Danmark får ny forsvarsminister onsdag

Danmarks nye forsvarsminister bliver udnævnt onsdag. Det oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen efter Carl Holst tirsdag meddelte, at han trækker sig fra posten. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udnævner en ny forsvarsminister onsdag.

Det oplyser statsministeren efter Carl Holst (V) har valgt at trække sig som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde tirsdag eftermiddag.

Carl Holst kontaktede statsministeren tirsdag med meddelelsen om, at han ønskede at blive fritaget fra sit hverv som minister. Det har Lars Løkke Rasmussen taget til efterretning, og vil formelt afskedige Carl Holst onsdag.

BNB

Powered by Labrador CMS