Dansk skib brød i brand med farlig last

– Vi deltog i to store telefonkonferencer med op mod 25 deltagere hvor man diskuterede hvordan situationen skulle takles”, fortæller Anders Poulsen til maritimedanmark.dk.siger Anders Poulsen, CEO i J. Shipping til maritimedanmark.dk. Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Dansk skib med atomaffald ombord udløste storalarm og evakuering, da der udbrød brand.

Det danske fragtskib Parida, der sejler med radioaktivt materiale, blev tirsdag aften ramt af en skorstensbrand, der satte skibets motorer ud af kraft. Skibet befandt sig ud for den skotske kyst med kurs mod Belgien, da branden brød ud.

Det oplyser Anders Poulsen, CEO i rederiet J. Shipping, til maritimedanmark.dk torsdag.

Det lykkedes hurtigt skibets besætning at slukke ilden, men nødstoppet af motorerne betød, at det ikke var muligt at sejle videre.

– Situationen er under kontrol, og der har på intet tidspunkt været fare for hverken skib, besætning eller last, siger Anders Poulsen til maritimedanmark.dk.

De britiske myndigheder tog sagen meget alvorligt, da Parida sejler med atomaffald. Således besluttede myndighederne at evakuere 52 personer fra olieplatformen Beatrice, der lå tæt på det danske skib.

Det 100 meter lange skib er nu blevet bugseret til havn i Skotland, hvor det skal repareres.

BNB

Powered by Labrador CMS